Mød de ansatte i vores børnehave

 

Charlotte Benedikt Hansen

Leder af børnehave, vuggestue og SFO

Charlotte brænder for natur og udelivet. Hun elsker at se planter spire frem. Charlotte tror på relations og ressource orienteret pædagogik, da det efter hendes overbevisning styrker børnenes, forældrenes og personalets udvikling i hverdagen - Sammen kan vi det hele.

Charlotte nyder daglige gåture med hunden, hvor hun mærker årets gang. Ligeledes prioriteres samvær med mand, børn og barnebarn højt, for tiden flyver afsted. Konstruktiv nærvær med mennesker er livsbekræftende.


Christina Dyrvig Sørensen

Pædagog i børnehaven

Christina blev uddannet pædagog i 2016 og har mest arbejdet med de 3-6årige.

Hun bor i Esbjerg med sin datter.

De sidste par år har Christina arbejdet som ressource pædagog.

Hun vægter familie og venner meget højt. Der bliver også brugt meget tid på fodboldbanen, både selv og som træner, samt nyder hun at camperer og være i naturen.


Isabella Franzen Forsberg

Pædagog i børnehave og SFO

Isabella er uddannet pædagog i 2019 og har arbejdet i både vuggestue, børnehave og førskolegruppen.

Hun bor i Ribe med hendes kæreste og deres hund. Madlavning, havearbejde og kreative sysler er nogle af de mange interesser hun bruger fritiden på.

Fra jord til bord er noget Isabella brænder meget for, og nyder at kunne dele dette med børn og kollegaer.

Isabella går på barsel sidst på foråret 2024 og vender tilbage først på året 2025.


Sabine Rolla Du Rosey

Pædagog i børnehaven (Barsel vikariat)

Sabine kommer oprindelig fra Tyskland og flyttede til Danmark i august 2023, sammen med hendes mand og hund. De bor i dag i Kærup.

Sabine blev uddannet pædagog i 1995 og har i mere end 20 arbejdet som pædagog i en børnehave. Derudover har hun også været leder af børnehaven i tysklad.

Sabine brænder for musik og glæder sig allerede til at spille en masse med børnene. Sabine ser frem til at udvikle og gennemføre forskellige musik projekter sammen med børnene.

Sabine elsker også naturen og nyder at være udendørs. I hendes fritid kan hun godt lide at gå lange ture med hendes hund og mand, samt at ride på islandske heste med hendes datter.


Stephen Wilfred Tarbensen

Medhjælper/hyggeonkel

Stephen har været i børnehaveregi i mange år. Han er vores faste morgenåbner i børnehaven, hvor vuggestue og SFO børnene også bliver afleveret.

Stephen gør også rent på skolen.

Han bor i Billum og er gift med Jette, der er dagplejer. Han elsker at rejse og komme ud og opleve verden. Derudover kan han gode lide at rode i træ, være sammen med familien, sine børn og børnebørn.