Dagligdagen i børnehaven
I Billum fribørnehave åbner vi hverdag kl. 6:20. Alle børnene fra børnehaven bliver afleveret hos Girafferne i vuggestuen. Omkring kl. 8.00 går de op i børnehaven sammen, hvor dagen starter stille og roligt ud.
I Billum Fribørnehave værner vi om det nære miljø, hvor alle børn bliver mødt med et morgenkram og stort smil fra personalet.
I løbet af dagen, er der en planlagt aktivitet, som variere alt efter hvilket tema vi arbejder ud fra i den pågældende måned. Denne plan hænger altid til syne i gangen i institutionen, så forældrene kan se hvad vi laver.
Ca Kl. 10.30-11.00 holder vi samling, hvor vi synger et par sange, snakker om måneden, månedens tema osv.
I løbet af dagen, har vi frie madpakker. Det vil sige sig, at vi spiser når vi er sultne. Men for at sikre, at alle børn får spist i løbet af dagen, sidder vi altid sammen i vores grupper og spiser efter vi har holdt samling.
I børnehaven har vi nemlig kun én stue. Men til gengæld har vi delt børnene op i tre små grupper, Larverne, Sommerfuglene og Uglerne.
I forhold til madpakker, har vi ingen kostpolitik til denne. Vi er sikre på, at I som forældre ved hvad der er bedst for jeres barn. Så hvad end i vælger der skal med, må barnet spise.
Mellem kl. 12.00 - 15.00, er der mulighed for at børnene kan sove lur i børnehaven. Dette forgår i vores shelter. Derfor bliver man som forældre bedt om, at medringe en god sovepose, til sit barn.
Når vi siger farvel om eftermiddagen, vil vi rigtig gerne have tid, så vi kan sige ordentligt farvel, fortælle lidt om dit barns hverdag og at du hjælper dit barn med oprydning inden I går hjem, så kom derfor i god tid og senest 15 min før lukketid.